Dansk Skoleidræt, TrygFonden og Danmarks Idræts-Forbund har indgået et samarbejde i perioden 2008-2013 om Skolesport.
Formålet med projektet er at motivere idrætsusikre børn til at være mere fysisk aktive med tilbud om idræts- og bevægelsesaktiviteter på egen skole efter skoletid.
Skolesport er et enkelt koncept med et væld af muligheder for at inspirere børn til idræt og skabe sammenhæng mellem skoleliv- og fritidsliv ved at etablere et trygt og motiverende idrætsmiljø - især for de idrætsusikre børn. Skolesport kan tilbydes som en del af en kommunal aftale mellem en kommune og Skolesport eller som enkeltskole.
For at implementere Skolesport i en kommune eller på en skole er der er række forudsætninger, som bør være på plads - Vil man vide mere om dette, og om hvordan man kommer i gang, så kontakt Skolesports projektledere:
Lise Sohl Jeppesen, Dansk Skoleidræt, tlf. 6331 1058, mail lj@skoleidraet.dk
Kim Henriksen, Dansk Skoleidræt, tlf. 6331 0064, mail kh@skoleidraet.dk
Læs mere på Skolesports eget website: www.skolesport.com