Om osAktiviteterTurneringerMaterialerButikKredseMagasinPresseKontaktLogin
Print
Islandsk inspiration: Skolefitness

Dansk Skoleidræt var i starten af maj inviteret til Island, for med egne øjne at opleve finalen i ”Skolefitness”, der er en af de helt store islandske skoleidrætsaktiviteter.

Da forretningsudvalgsmedlem Randi Fechtenburg og generalsekretær Steen Hjorth i starten af maj tog til Island, var det ikke for at se gejsere og vulkaner, men derimod for at opleve et andet stort fænomen på Island, nemlig Skolefitness, der nu kører på femte år. Skolefitness kom første gang Dansk Skoleidræt for øre til en Nordisk Skoleidrætskongres. Da invitationen kom fra Island, var Steen Hjorth derfor ikke i tvivl:
- Det er et kæmpe tilløbsstykke på Island – også i medierne. Det måtte vi opleve med egne øjne, både fordi vi selvfølgelig gerne vil se på muligheden for at lave en lignende aktivitet i Danmark – eller måske som en fælles nordisk aktivitet, siger Steen Hjorth.

Finale på direkte tv
Alle skoler kan deltage i skolefitness, men kun de bedste kvalificerer sig til finalen, der bliver vist live på tv. Disciplinerne, der dystes i, er delt ind i kraftprægede øvelser som chin-ups, dips, push-ups, fitness-grip samt en bane hvor der dystes i hurtighed, styrke og smidighed.
- Islandsk skoleidræt har haft stor succes med skolefitness, fordi det også appellerer til de børn, der ellers ikke er foreningsaktive - man behøver ikke være super god motorisk for at være med her, siger Randi Fechtenburg.

Vil gerne have flere elever med
Selvom skolen kun kan deltage med fire elever til dysten, har lærerne på de deltagende skoler fået alle elever i gang med Skolefitness, da de i en periode har skolefitness på programmet i idrætstimerne. Men når det er alvor, er der kun fire deltagere med – to drenge og to piger. Resten involveres på en helt anden måde:
- De skoler, der går videre til finalen må tage heppere med, og på den måde bliver hele klassen involveret. Hepperne er klædt ud, synger og spiller, mens finalen er i gang. Det er faktisk en vigtig del af konceptet, fortæller Randi Fechtenburg.

Lige nu overvejer Dansk Skoleidræt, om Skolefitness-konceptet kan implementeres i den danske idrætsundervisning.
- Vi ser selvfølgelig gerne flere deltagende elever fra hver klasse til konkurrencen, men vi ser meget positivt på aktiviteterne. Hvordan vi lige kan får det til at passe i det danske skolesystem, overvejer vi nu. Men vi er i hver fald blevet inspireret, og jeg er sikker på, at det på en eller anden måde bliver
en del af skoleidrætten, slutter Randi Fechtenburg.

NYHEDER

19-06-2013
Er I Danmarks stærkeste klasse?
I kan stadig nå at være med i skoleroningskonkurrencen "Danmarks stærkeste klasse"...
19-06-2013
Vi holder lukket onsdag og torsdag
Sekretariatet i Dansk Skoleidræt holder lukket onsdag og torsdag på grund af et personalearrangement...
18-06-2013
Nye kursustilbud i Kroppen i Skolen
Kroppen i Skolen udvider sit repertoire markant og tilbyder nu kurser og konferencer i hele landet....
Nyhedsarkiv
Tilmeld nyhedsbrev
Dansk Skoleidræt   |   Lindholm Havnevej 31   |   DK-5800 Nyborg   |   Telefon: 6531 4646   |   Fax: 6530 3319