Med to overbevisende sejre vandt drengene fra Rosenlundskolen og pigerne fra Harboøre Skole DM i Skolefodbold for 6.-7. klasser.
Pigerne fra Harboøre Skole stillede kun med syv spillere til DM i Skolefodbold og havde dermed ikke en eneste udskifter at gøre godt med. Alligevel nåede de hele vejen til finalen, hvor de slog Sct. Hans Skole med hele 6-0.
På banen ved siden af spillede drengene om at vinde DM-titlen. I finalen var to sjællandske hold nemlig Rosenlundskolen og Krogårdskolen. Førstnævnte kom bedst fra start med en scoring af Mads Randrup. Krogårdskolen havde det svært, og inden længe stod der 2-0 til Rosenlundskolen, der vandt kampen med 3-1.
Fair Play-pokalen gik til Lillerød Skole. Det var stævnets dommere, der valgte, hvilket hold, der havde udvist størst fair play.
DM i Skolefodbold blev afviklet i Greve med 16 hold, som alle var vindere af lokale kredsturneringer. Bag turneringen står Dansk Skoleidræt.
Billedet: Lillerød Skole med Fair play-pokalen i hånden.
Læs mere
Se alle placeringerne, klik HER
Læs om DM-turneringen, klik HER