Fredag den 12. oktober har Skolernes Motionsdag 30 års jubilæum!
Dansk Skoleidræt og TrygFonden fejrer den store dag med et nyt spændende inspirationsmateriale, der sætter spot på de tre årtier med Skolernes Motionsdag. Materialet "3x10 med Skolernes Motionsdag" giver gode idéer til, hvordan I kan gøre dagen til et brag af en jubilæumsfest med fokus på motion og fællesskab.
Bestil eller download materialet
Få en GRATIS inspirationsmappe
Alle skoler kan bestille en gratis inspirationsmappe til Skolernes Motionsdag. Den indeholder masser af forslag til aktiviteter og undervisningsforløb under forskellige temaer - herunder også dette års nye jubilæums-materiale. Når man som skole først én gang har bestilt inspirationsmappen, får man hvert år automatisk
tilsendt det nye inspirationsmateriale.
Bestil inspirationsmappe
Bestil diplomer, plakater og T-shirts
30 år med Skolernes Motionsdag - det skal da fejres! Giv eleverne et flot diplom eller beløn dem med en smart sports T-shirt i lækker kvalitet. Bestil materialerne i Butikken på skoleidraet.dk. Diplomer og plakater er i anledning af jubilæet gratis, så længe lager haves - du betaler kun porto plus ekspeditionsgebyr på 25 kr.
Gå til Butikken