Teori og materialer

Teori og materialer

Dansk Skoleidræt har til idrætsundervisningen udviklet følgende didaktiske redskaber:

Boldspilsdugen og aktivitetshjulet.

Redskaberne kan benyttes i lærerens forberedelse, men er også udviklet til at blive benyttet sammen med eleverne i undervisningen med henblik på at eleverne tilegner sig færdigheder og viden om boldspil og aktivitetsudvikling.

Boldspilsdugen

Boldspilsdugen bidrager til boldspilsundervisningens variations- og udviklingsmuligheder samt støtter din navigation i undervisningen. Ydermere skaber boldspilsdugen mulighed for refleksion og samtale med eleverne om boldspil i undervisningen og sætter didaktisk perspektiv og refleksion på boldspilsundervisningen i arbejdet med en kvalitetsfyldt boldspilsundervisning. 

Aktivitetshjulet

Mange kender spilhjulet og aktivitetscirklen. "Aktivitetshjulet" er Mads Hougaards model for, hvordan aktiviteter planlægges, udføres og ændres. Modellen består af kategorierne: krop, tid, rum, relationer, rekvisitter og retningslinjer, som alle kan planlægges og justeres, så der opleves energi i øjeblikket (kategorien i midten).

Artikler 

Dansk Skoleidræts magasin Idræt i skolen er fyldt med artikler, som kan inddrages som teori i idrætsundervisningen. Ligesom temahæftet fra dec. 2015 med titlen "Idrætsfaget i bevægelse" giver et overblik og indsigt i de mange nye tiltag, der er sket i faget de senere år. Læs det her.

Du finder også gode links til artikler, der kan opgives som teori på: 

emu.dk
Erik Juuls hjemmeside - Idrætsunderviser på VIA UC i Århus

På ucviden.dk kan du hente en række idrætsdidaktiske modeller som eksempelvis: Spilhjulet, Labans Bevægelsesmodel og Motoriktræet. 

 

 

Idrætsmærker

Hos Dansk Skoleidræt kan du købe idrætsmærker til atletik og svømning.

Mærkerne er særligt udviklet til brug i skolens idrætsundervisning, og de fungerer som et godt pejlemærke og evalueringsværktøj, når 
elevernes præstation skal dokumenteres. Det er ligeledes en god måde at understøtte idrætsfagets konkrete trinmål i forskellige discipliner, ligesom det for eleverne er en håndgribelig form for anerkendelse af indsatsen med at forbedre deres præstation.

Alle mærker inkl. diplomer kan købes i Dansk Skoleidræts webshop.