Om 14 dage starter det første hold på den helt nye pædagogiske diplomuddannelse; PD, Bevægelsesvejleder. Uddannelsen skal sikre resourcepersoner lokalt på skolerne, der kan kvalificere en bred vifte af bevægelsesaktiviteter.
Bag den dugfriske uddannelse står UC Lillebælt, UC Syddanmark og Dansk Skoleidræt, der i samarbejde med Læreruddannelsens Idrætslærerforening, DIF, DGI, skolerepræsentanter og professionshøjskoler fra hele landet har fået lagt det nye initiativ i støbeskeen.
Læs også: Faglige fyrtårne skal kvalificere bevægelse i skolen
Uddannelsen skal styrke lærere og pædagogers kompetence til at løfte de forestående udfordringer om mere bevægelse i skolen. Det sker konkret ved, at bevægelsesvejlederne klædes på til at udvikle, rådgive, koordinere og lede arbejdet med at implementere fysisk aktivitet i skoledagen.
Læs også: Bevægelsesvejleder: Motion motiverer eleverne i skolen
En skole, der vælger at uddanne en bevægelsesvejleder, får altså en ressourceperson, der kan vejlede sine kolleger i, hvordan man kan inddrage bevægelse - både i de boglige fag og den understøttende undervisning samt i frikvarterer og før og efter skoletid.
Læs også: Bevægelsesvejledere på alle skoler
Faktak om uddannelsen