Tilmeld dig DGI og Dansk Skoleidræts bevægelseskonference den 30. oktober – og bliv klogere på, hvordan I skal håndtere samarbejdet mellem skole og forening.
For de fleste idrætsforeninger og skoler vil reformens krav om en ”mere åben skole” give anledning til en helt ny samarbejdsform.
Den 30. oktober inviterer Dansk Skoleidræt og DGI derfor til bevægelseskonference, hvor lærere, pædagoger, frivillige foreningsinstruktører og andre, der arbejder med børn i bevægelse, kan få inspiration til, hvordan skoler og foreninger i fællesskab kan skabe sammenhæng i børns kropslige dannelse og udvikling.
Konferencen vil være praksisorienteret, så du vil komme hjem med rygsækken fyldt med idéer og muligheder, som du kan bruge og videreudvikle med det samme.