Syddansk Universitet, Undervisningsministeriet, Kosmos, DPU og idræt på Københavns Universitet står bag "Forsøg med Læring i Bevægelse", der blev søsat i 2013. Formålet med projektet har været at undersøge betydningen af bevægelse og fysisk aktivitet for børn og unges motivation, sociale relationer og kognitive evner og derigennem læring.
I projektet har der bl.a. helt konkret været lavet forsøg med aktiv undervisning i de boglige fag, organiserede frikvartersaktiviteter, en cykelkampagne samt daglige bevægelseslektier.
Forud for arbejdet med den aktive undervisning fik alle interventionsskolerne et Sæt Skolen i Bevægelse-kursus fra Dansk Skoleidræt, så alle lærere var godt klædt på til arbejdet fra start. Den indsats blev Dansk Skoleidræt også takket for, da konferencen blev skudt i gang her kl. 10.00 på Syddansk Universitet.