Forskere i konsensus: Fysisk aktivitet gør børn klogere

"Fysisk aktivitet før, under og efter skole fremmer børn og unges præstationer i skolen". "Når der tages tid fra boglig undervisning til fordel for fysisk aktivitet, har det vist sig ikke at være på bekostning af børn og unges præstation i skolen".

Sådan lyder 2 ud af de 21 statements, som internationale forskere er blevet enige om, at der er forskningsmæssigt belæg for, når man kigger på gevinsten ved, at børn og unge bevæger sig. 25 forskere fra hele verden var i starten af april samlet i Danmark for at diskutere fysisk aktivitets betydning for børn og unge i 0. klasse til og med ungdomsuddannelserne. Bag konsensuskonferencen stod Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet.

Udover det velkendte element med, at det er sundt at røre sig, så var noget af det mest markante ved forskermødet deltagernes enighed om, at fysisk aktivitet påvirker centre i børns hjerner, så de har lettere ved at lære og koncentrere sig.

Forskerne er enige om, at der er bevis for, at fysisk aktivitet før, undervejs i skoledagen og efter skole er godt for indlæringen. Ligesom en enkelt moderat fysisk aktivitet har en akut gavnlig effekt på hjernefunktion, kognition og præstation i skolen.

- Vi har tidligere kun gisnet om, at dét at være aktiv sammen med nogle andre i et fællesskab, der er på alles præmisser, udvikler børnene ikke kun i idræts- og sundhedsmæssige sammenhæng, men også i læringsmæssig sammenhæng. Det har man ikke så klart kunnet demonstrere tidligere, men det er der ret tydelige beviser på, siger Jens Bangsbo.

Bevægelse giver velvære og sociale relationer
Den nye viden blev fremlagt på en formidlingsdag i Vejle den 19. april for kommuner, skoler og idrætsorganisationer - og den bliver det igen i Brøndby den 3. maj. På seancen i Vejle fortalte Jens Bangsbo, at man er blevet endnu mere skarpe på, at fysisk aktivitet skal ligge præcist inden indlæring – og præcis efter indlæring for at fremme den positive effekt.

I den forbindelse roser professoren skolereformen og dens ord om, at alle elever i gennemsnit skal have 45 minutters daglig fysiske aktivitet. For forskningen konkluderer også, at det ikke går ud over præstationen i skolen, når man tager tid fra boglig undervisning og i stedet inddrager bevægelse i undervisningen.

Forskerne er også blevet enige om, at højintens fysisk aktivitet gavner børn og unges hjertekredsløb og sænker blodtrykket, og at det kan modvirke udviklingen af livsstilssygdomme.

På samme vis nikkede forskerne ja til, at moderat fysisk aktivitet er bedre end lav, ligesom det gavner muskler og knogler at røre sig. Børnene bliver derudover gladere af at røre sig sammen med andre, fordi de gennem bevægelse kan inkluderes i et træningsfællesskab eller i en leg, ligesom det øger deres selvværd, når de selv mærker, at de mestrer den fysiske aktivitet.
- Fysisk aktivitet har en rigtig stor betydning for børns tilværelse, ikke bare deres fysiske sundhedsmæssige tilstand – men også i relation til velvære og sociale relationer – og læring, siger Jens Bangsbo.

De 21 statements er suppleret med en række anbefalinger og uddybninger i et slags idekatalog. Her kan eksempelvis skolerne få ideer til at højne den fysiske aktivitet for eleverne i folkeskolens 45 daglige minutters fysiske aktivitet. 
Internationalt bliver anbefalingerne fra konferencen offentliggjort i tidsskriftet British Journal of Sport Medicine.

Her i hæftet kan du læse forskernes anbefalinger om fysisk aktivitet for børn og unge.