Dansk Skoleidræts webshop har fået en række populære plakater genoptrykt i nyt design med inspiration til krop og bevægelsesfaglighed i pædagogisk praksis. Tanken med plakaterne er, at idéer til fysisk aktivitet skal være synlige og letanvendelige i hverdagen. Plakaterne er produceret i regi af projektet "Bevæg dig for livet - skolen", som Dansk Skoleidræt er en del af sammen med DGI og DIF.
Læringsmuligheder:
Plakaten giver eksempler på, hvilke læringsmuligheder, der kan være, når idræt, leg og bevægelse bruges som læringsrum og –redskab i den pædagogiske praksis.
Hovedkategorierne er fysiske, psykiske, sociale og kognitive læringsmuligheder. Der gives flere eksempler på mere specifikke områder indenfor hver kategori.
Sanser og bevægelse:
Plakaten illustrerer vores sanser, deres placering ifht. kroppen, deres betydning – samt hvilken slags aktiviteter man kan lave for at stimulere de enkelte sanser.
Ideer til bevægelser:
Plakaten viser 20 ideer til grundbevægelser, hvor der rulles, hoppes, skubbes, trækkes, balanceres, kastes og gribes m.m.
Pris:
1 sæt (3 plakater) 20,00 kr. inkl. moms.
5 sæt (á 3 plakater) 75,00 kr. inkl. moms.
Bemærk at der i samme serie også fås plakater om gode motorikøvelser.