Tast klassens træning med Styrkeprøven


26. august 2016

Det gælder ikke om at være den bedste, men alle kan komme i bedre form. Styrkeprøven er et webbaseret  træningsværktøj til idrætsundervisningen, som Dansk Skoleidræt står bag i samarbejde med Nordisk Skoleidræt. Her kan klasser træne og dyste mod hinanden uden at skulle forlade deres skole.

De otte forskellige øvelser i Styrkeprøven tager udgangspunkt i styrke, udholdenhed og balance og er godt beskrevet både i tekst og med video-instruktioner på hjemmesiden www.nordicschoolsport.com. Det er også her, idrætslæreren kan tilmelde klasserne.
Det er hurtigt at oprette klassen på hjemmesiden. Man får tilsendt et særligt log-in til hjemmesiden, og så er man i gang.

Man behøver ikke nødvendigvis at træne og udføre alle øvelserne på én gang. Man kan vælge at træne og registrere nogle øvelser i en periode, holde en lille pause og så fortsætte med at trænere og registrere nogle andre øvelser.

De otte øvelser er:

Armstrækninger

Mavebøjninger

Rygstrækninger

Sjippe

Balance

Løbebane

Hænge i ribbe

Steptest

Meld din klasse til på www.nordicschoolsport.com