Ny artikelserie: I fairplayens navn

Da den tidligere fodboldlandsholdspiller Morten Wieghorst med vilje brændte et straffespark i en A-landskamp mod Iran i 2003 vakte det international respekt og billederne af det fair optrædende danske landshold blev vist igen og igen. En fløjte blandt publikum havde lydt og en af de iranske spillere tog bolden op med hænderne inde i straffesparksfeltet, da han troede, det var dommerens pausefløjt. Det var det ikke, og dommeren dømte straffespark. I fairplayens navn sendte Wieghorst dog en skævert flere meter ved siden af målet, alle klappede, og spillet blev genoptaget.

Sådan gik det langtfra i en Champions Legaue-kamp mellem FC Nordsjælland og Shakhtar Donetsk i 2012, hvor ukrainernes Luiz Adriano valgte at se stort på al fairplay, da han efter et dommerkast, der skulle have været sendt ned til FCN-målmand Jesper Hansen, snuppede bolden og sendte den i et tomt mål. Et mål er et mål og Adriano jublede, mens der var voldsom opstandelse i FCN-lejren. Hver eneste uge er der i medierne eksempler fra eliteidrætten på fairplay eller mangel på samme.

Ærlighed og respekt vejer tungt
Fairplay er et engelsk begreb, som tager udgangspunkt i, at man også skal være en gentleman, mens man dyrker sport. Spillet har nedskrevne regler, som man skal følge. Fairplay er at følge reglerne, men det er mere end det - det er også at følge de uskrevne regler: I fodbold er det for eksempel at sparke bolden ud af banen, hvis en spiller er kommet til skade eller bare at hjælpe en modstander op. Og i badminton er modstanderen - i hvert fald på motionistplan og i idrætsundervisningen - stærkt medvirkende til at afgøre om en bold er inde eller ude over stregerne. De uskrevne fairplay-regler varierer fra sport til sport, men ånden er den samme; vi spiller og kæmper for at vinde, men mere vigtigt end det, vi er gentlemen først og fremmest.

I disse olympiske tider er fairplay-tanken super aktuel. Et OL er mere end et sportsarrangement. OL har som mål at fremme et fredeligt samfund, hvor mennesker respekterer hinanden og er ærlige over for hinanden. Hvis man bryder reglerne for fairplay, er det at udvise mangel på respekt og ikke mindst at være uærlig.

Den Internationale Olympiske Komité, IOC, har som opgave at udbrede etiske værdier i idrætten. Hermed skal det sikres, at fairplay er den fremherskende ånd i al idræt. For at kunne stille op i et OL er det et grundlæggende krav, at man respekterer principperne for fairplay. Som en central del af åbningsceremonien fremhæves det ved, at én idrætsudøver på vegne af alle aflægger den olympiske ed: ”På alle deltageres vegne lover jeg, at vi vil deltage i disse olympiske lege med respekt og lydighed over for de regler, der styrer dem, og i idrættens ånd, så det kan være til ære og hæder for vore hold.”

Du kan læse hele artiklen om fairplay i det nyeste nummer af Idræt i Skolen.