Dårligt vejr, mobiltelefoner og uinspirerende legeredskaber. Det er er nogle af de grunde, skoleelever peger på som årsag til, at de ikke gider spæne udenfor og røre sig i frikvartererne.
I sin ph.d.-afhandling identificerede Charlotte Skau Pawlowski fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet disse og en række andre barrierer for fysisk aktivitet, da hun undersøgte frikvartersaktiviteter blandt 10-13 årige på 17 danske skoler. Hendes forskning var en del af projektet ”Drøn på skolegården”, der, som navnet antyder, vil skabe mere liv på skolens udearealer.
Torsdag den 19. januar var der konference som en del af projektet på Syddansk Universitet, og her præsenterede Charlotte Skau Pawlowski sine resultater.
Hvad skal der til for at skabe liv i frikvartererne?
- Det korte svar er: Variation. De fleste børn vil gerne bevæge sig, men de gør det ikke, fordi skolegården er kedelig, og så bliver mange i stedet indenfor med deres mobiltelefoner. Når man skal skabe gode fysiske rammer, er det rigtig vigtigt, at man ikke bare ser børn som én gruppe. Der er børn i forskellige aldre, der er piger og drenge, og både pigerne og drengene er også meget forskellige, så der er rigtig mange forskelligheder at tage hensyn til. I dag er mange skolegårde struktureret omkring drengenes ønsker og behov, og mange steder er der stort set ikke ret meget andet end en fodboldbane, men børnene ønsker et mere varieret udbud af faciliteter. For eksempel vil piger ofte gerne lege rollelege, klatre eller danse, og de ønsker nogle rum, hvor de kan udfolde sig i. Mange piger er slet ikke glade for det store klassiske skolegårdsrum med 100 børn. De vil gerne kunne trække sig tilbage, og derfor skal man tænke i muligheder for dem. I det hele taget drejer det sig om at skabe rum i rummet. Det kan være afsides rum eller rum i højden.
Du fremhæver, at det ikke bare handler om fysiske rammer, men også organisatoriske tiltag. Hvad er det, der virker fremmende for bevægelsen?
- Når det gælder mellemtrinnet og særligt i udskolingen er det ikke nok bare at bygge en spændende skolegård. For at gøre især de ældste elever aktive i frikvartererne, skal man have organisatoriske tiltag, som understøtter de fysiske rammer. For eksempel påpeger mange børn, at brugen af mobiltelefoner har overtaget det at bevæge sig og være sammen i frikvartererne, og en stor gruppe af børnene vil rent faktisk gerne have, at skolen sætter rammer for mobiltelefoner og skaber mobilfrie frikvarterer. Det er da ret interessant, at børnene selv italesætter det ønske. Desuden efterspørger eleverne også voksne, som kan være med til at understøtte aktiviteterne, sådan at gårdvagten har en aktiv rolle i forhold til leg og bevægelse. Derudover kan man diskutere, om man skal tvinge børnene ud, så det ikke bliver et valg, de selv skal træffe. Der er argumenter for og imod, men vi kan se, at hvis man fra skolen beslutter, at alle skal ud, så bliver eleverne også mere fysisk aktive.
---
”Drøn på skolegården”
Kræftens Bekæmpelse, Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og forskningsenheden Active Living i regi af Center for Interventionsforskning, Syddansk Universitet samarbejder om projektet Drøn på skolegården som udvikler ny viden og eksperimenterende tiltag, der skaber mere leg og bevægelse på skolernes udearealer.
---
Undersøgelsen:
Charlotte Skau Pawlowski,: ”Children's voices in the schoolyard: A qualitative study of factors influencing children's physical activity behavior during recess”.
---
Vil I have inspiration til aktive pauser?
Gå på www.skoleidraet.dk og kig under punktet ”aktive pauser”, hvor du kan læse mere om Kickstarter, Game Boosters og Legepatruljen.