Kom til Idrætslærernes Forum 2017


22. februar 2017

Bliv klogere på at give udskolingseleverne standpunktskarakterer i idræt. Prøv ultimate, flagfootball eller cheerleading, og få præsenteret didaktiske modeller indenfor kropsbasis. Det er nu, du kan tilmelde dig Idrætslærerens Forum, der igen i år byder på et alsidigt program.


200 idrætsundervisere samlet i to dage til fælles faglig fordybelse. Praktiske og teoretiske workshops, debat, markedsplads, festmiddag og masser af ny inspiration til idrætsundervisningen. Sidste år var alt udsolgt til Idrætslærernes Forum, og i år finder konferencen sted to steder i landet:
Vest for Storebælt: Den 4. - 5. oktober i Vingstedcenteret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten
Øst for Storebælt: Den 26. - 27. oktober i Ringsted sport center, Tværalle 8, 4100 Ringsted med festmiddag og overnatning på Sørup Herregård.
Målet med Idrætslærernes Forum er at styrke idrætsfagets status og præsentere den nyeste viden indenfor faget i praksis og teori.


Oplev stemningen fra sidste års udgave af Idrætslærernes Forum i videoen:

 
Tip en kollega
Idrætslærernes Forum er arrangeret af Bevæg dig for livet – Skolen, som er et samarbejde mellem Dansk Skoleidræt, DIF og DGI. Det er i år 11. gang konferencen finder sted. Få overblik over de mange spændende workshops og oplæg, og læs hele programmet for Idrætslærernes Forum her.

Mange deltagere har gode erfaringer med at deltage som idrætsfagteam, så tip dine kolleger og tag afsted sammen.
Tilmeld dig vest for Storebælt  
Tilmeld dig øst for Storebælt