Nye, fede belønningsdage i foråret


23. marts 2017

Der er dagligt en masse unge mennesker, der gør en kæmpe indsats for at sætte deres yngre skolekammerater i bevægelse. Det er Gåbus-chaufførerne, de friske elever i Legepatruljen og GameBoosters, og sidst men ikke mindst er det junioridrætslederne fra Skolesport.

Tilmeld jer de nye fælles belønningsdage
Hvis I som skole gerne vil anerkende dem for det store arbejde, så har Dansk Skoleidræt og TrygFonden arrangeret en række nye store fælles belønningsdage for alle de unge mennesker her i foråret 2017. Det er først til mølle og flere dage er allerede bookede helt ud, så tilmeld allerede nu jeres elever til en af de ledige dage.

Hvornår:
Belønningsdagene løber af stablen følgende dage i maj:

Den 2. maj på Nordjyllands Idrætshøjskole (udsolgt)
Den 3. maj på Idrætshøjskolen Århus (udsolgt)
Den 4. maj på Viborg Gymnastik og Idrætshøjskole (få ledige pladser)
Den 8. maj på Vejle Idrætshøjskole (udsolgt)
Den 8. maj på Efterskolen Lindenborg, Roskilde (udsolgt)
Den 9. maj på Sønderborg Idrætshøjskole (få ledige pladser)
Den 10. maj på Gerlev Idrætshøjskole (udsolgt)
Den 11. maj på Gerlev Idrætshøjskole (få ledige pladser)

Hvad:
Alle dage er fra kl. 9.30-14.00. Dagen er et idrætsarrangement med masser af sjove lege/aktiviteter og idrætsoplevelser, som med garanti også sætter gang i lattermusklerne.

Hvem:
Skoler, der har Legepatrulje, GameBoosters, Skolesport og Gåbus kan deltage i en af belønningsdagene. Skolen bestemmer selv hvem og hvor mange elever, man ønsker at sende af sted.

Der skal dog mindst deltage én voksen.

Det er gratis at deltage, men skolerne skal selv stå for transporten.

Tilmelding:
Tilmeld jer til projektleder Ann-Karina Overlade, ako@skoleidraet.dk, senest onsdag den 12. april.