Dansk Skoleidræts historie

Dansk Skoleidræts historie

Frøene til organisationen blev lagt i 1930’erne, hvor der var stor fremgang for idræt i skolen med byggeri af idrætssale og sportspladser. Men med tyskernes besættelse af Danmark i 1940 gik det hele i stå. 

Først efter krigen kom der igen gang i skolernes idrætsliv. Efter mange års indespærring rejste mange danskere til udlandet. Europa var på det tidspunkt et meget lukket kontinent for civile, men Danmarks nærmeste nabo Sverige kunne besøges. 

En skolelærer fra Danmarks hovedstad Købehavn, Povl Jørgensen, blev i 1945 inviteret til Sverige for at overvære de såkaldte Høsttävlinger – en landsdækkende turnering for skoleelever, som var medlem af det svenske Skoleidrottsförbundet. 

Povl Jørgensen blev så begejstret, at han ved hjemkomsten til Danmark overbeviste de danske lærere, der gjorde en indsats for den frivillige idræt, om, at de skulle slå sig sammen i et skoleidrætsforbund. Herfra gik det stærkt, og den 28. september 1946 så Dansk Skoleidræt dagens lys.

Læs meget mere om Dansk Skoleidræts historie i vores jubilæumsmagasin, der udkom i forbindelse med 75-års jubilæet den 28. september 2021.