Herunder finder du forslag til undervisningsmaterialer, som du kan bruge i skoleidrætsregi:
Plakater: Modeller til at variere din undervisning
SKUD har samlet forskellige modeller, der kan anvendes i både planlægning og afvikling af idrætsundervisningen. Modellerne er udgivet i et hæfte med en kort beskrivelse af hver model og med forslag til anvendelse i idrætstimerne. Derudover har SKUD udgivet fem plakater med de modeller, der kan være relevante til ophængning i undervisningslokalerne. Hæfte og plakater kan rekvireres til 50 kr. pr. sæt hos SKUD’s udviklingsafdeling. Kontakt Christina Bonde fra UC Syd på chb@ucsyd.dk eller tlf. dir. 7322 7017.
Film: Rend og hop med jeres krop
”Rend og hop med jeres krop” er en ny film, der sætter fokus på bevægelsespolitik i skolen og giver inspiration til, hvordan rammerne for ”plejer” kan sprænges. Filmen er tredelt og henvender sig til henholdsvis lærere, forældre og børn. Med fokus på 1.–6. klasse fortæller filmen, om de store elevers bevægelseslege med de små elever, om hvordan børn tænker, når de bevæger sig, om udeundervisning, om altid åbne gymnastiksale og om, hvordan både lærere og elever ”flytter” sig og udvikler teamspirit, når der bliver sat fokus på bevægelse.
Prisen er 375,00 kr. inkl. moms og uden porto og ekspeditionsgebyr.
Bestil den i butikken på Dansk Skoleidræts hjemmeside www.skoleidraet.dk
Kroppen i Skolen
"Kroppen i Skolen" har udgivet en række temahæfter for indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen. Hæfterne er et lettilgængeligt undervisningsmateriale, som både kan give inspiration til den rutinerede idrætslærer og til den lærer, der står overfor at skulle undervise i faget for første gang. Alle hæfterne tilgodeser en alsidig udvikling i idræt. Temahæfternes aktivitetsindhold kan også anvendes af trænere og ledere i de frivillige foreningers børne- og ungdomsgrupper.
Bestil den i butikken på Dansk Skoleidræts hjemmeside www.skoleidraet.dk
Flere
Find bl.a. flere materialer på Dansk Skoleidræts hjemmeside, klik HER