Bevægelse i skolen forringer ikke fagligheden


21. januar 2015

Af Finn Kristensen, formand i Dansk Skoleidræt

Forskningsprojektet ”Forsøg med Læring i Bevægelse” blev fremlagt i sidste uge på Syddansk Universitet og viste ikke nogen entydige konklusioner om fysisk aktivitets betydning for kognition. Det kom dog samtidig også frem, at der flere steder kan stilles spørgsmål ved delelementer i projektet. Bl.a. havde alle deltagende klasser i den skolebaserede kvantitative undersøgelse i gennemsnit kun lavet 24 minutters fysisk aktivitet om dagen mod de tiltænkte 60 minutter - og det samtidig set i lyset af, at den ekstra fysiske aktivitet kun blev gennemført i en periode på fire måneder. 25 % af eleverne angav desuden, at de ikke havde deltaget i bevægelsesaktiviteter i timerne, og samme andel angav, at de ikke havde lavet aktivitetslektier. Dertil kommer, at mere end 50 % ikke deltog i frikvartersaktiviteterne. Ydermere oplevede lærerne udfordringer med bevægelsesaktiviteterne i den faglige undervisning. Dels manglede de erfaring med aktiv undervisning, og dels tog det for lang tid at udvikle og forberede en undervisning med bevægelse, der også havde et meningsfuldt fagligt indhold.

Det betyder med andre ord, at det i dette forskningsprojekt reelt ikke er muligt at konkludere, om et højere fysisk aktivitetsniveau i og udenfor skolen kan have en effekt på kognitiv funktion eller matematikpræstation. Hvad man derimod klart kan konkludere er, at mere tid til fysisk aktivitet og mindre tid til traditionel stillesiddende boglig undervisning ikke giver ringere faglige resultater. Det er betydningsfuldt, fordi det viser, at man faktisk kan gøre en indsats for at hæve børn og unges fysiske aktivitetsniveau i skolen, uden at det sker på bekostning af det faglige niveau.

Nemmere sagt end gjort
For os i Dansk Skoleidræt viser ”Forsøg med Læring i Bevægelse” kun alt for godt, at det er nemmere sagt end gjort at integrere mere fysisk aktivitet på landets skoler. Vel at mærke hvis det skal gøres, så det ikke alene styrker elevernes sundhed, men også i høj grad understøtter deres læring og trivsel. Som resultaterne viser, og som de deltagende lærere også påpeger, så er det vigtigt, at de 45 minutters daglig bevægelse ikke kun bliver bevægelse for bevægelsens skyld. Det skal også gøres meningsfuldt.

Bevægelse skal indgå i de sammenhænge og med den kvalitet, som giver mening i forhold til målene med bevægelsen på den enkelte skole. Ingen steder i reformen står det skrevet, at motion og bevægelse SKAL kombineres med den boglige undervisning. Så hvis man som skole ikke mener, at fysisk aktivitet kan indgå i de boglige fag på en meningsfuld måde, så er der mange andre måder, hvorpå bevægelse kan indgå i skoledagen.

Det må altid være op til den enkelte skole at afgøre, hvordan bevægelse bedst kan integreres på relevant vis. Bevægelse i de boglige fag har ikke en større berettigelse end bevægelse integreret i de praktisk musiske fag, idræt, den understøttende undervisning eller i de obligatoriske emner. Det er skolelederne, der i samarbejde med lærere og pædagoger træffer den beslutning. Men Dansk Skoleidræt anbefaler, at man overvejer, hvordan bevægelsesaktiviteterne kan gøres varierede og indgå på flere måder i elevernes skoledag. Når fysisk aktivitet er varieret og sjovt, så skaber man den indre begejstring og motivation hos elevene, som også på lange bane giver gode vaner i forhold til at være fysisk aktiv.

Brug os
Vores råd er, at skolerne med fordel kan bruge de mange færdige materialer og tilbud, der allerede er tilgængelige hos Dansk Skoleidræt og bruge os som sparringspartner. Vi står meget gerne til rådighed for en dialog og med gode råd til bevægelse, der virker i praksis - hvad enten der er tale om aktiv undervisning, frikvartersaktiviteter, inspiration til idrætsfaget eller noget helt fjerde. Vi har helt konkret eksempelvis projektet Sæt Skolen i Bevægelse med masser af øvelser til både dansk, matematik, sprogfagene, natur/teknologi, historie mv. Alle øvelser kan hentes gratis på www.sætskolenibevægelse.dk, og det betyder, at den enkelte lærer kan bruge mindre tid på at forberede en undervisningslektion med bevægelse, hvis man ønsker at få eleverne mere op af stolene i de boglige fag.