Vær med i Sæt Skolen i Bevægelse


3. august 2015

Det behøver ikke være hverken svært eller besværligt at få kroppen mere med i undervisningen. Skolens fag kan let kombineres med leg og bevægelse. Med Sæt Skolen i Bevægelse er din skole hurtigt i gang - helt uden at ændre på det faglige indhold i timerne.

Hvert år kan skolerne deltage i Sæt Skolen i Bevægelse kampagnen. Den inspirerer lærere, pædagoger og elever til at fyre op under de boglige fag med faglige øvelser funderet i Forenklede Fælles Mål. 

I kan nu tilmelde jer og dermed løbende gennem skoleåret få tilsendt spændende materialer og forslag til aktiviteter frem mod aktivitetsugerne i foråret.

Læs mere og tilmeld jer på sætskolenibevægelse.dk