Flest danske klasser tilmeldt Styrkeprøven


1. oktober 2015

Det er stadig muligt at melde din klasse til Styrkeprøven, der er en nordisk konkurrence for 7. og 8. klasser i 8 forskellige, simple øvelser, som alle elever i klassen skal udføre.

Der er lige nu flest danske klasser blandt de tilmeldte i Styrkeprøven, hvor der er gode pengepræmier til vindernes klassekasse.

Det er nemt at tilmelde sig på Nordic School Sports hjemmeside.
Når man tilmelder sig, får man et login.

Indtil den 1. december 2015 kan man løbende indberette resultater eller rette i allerede indberettede resultater. De 8 øvelser, der skal dystes I, er:

  • Armstrækninger
  • Mavebøjninger
  • Rygstrækninger
  • Sjippe
  • Balance
  • Løbebane
  • Hænge i ribbe
  • Steptest

Den 10.12 2015 kl. 10.15 offentliggøres den stærkeste 7.- og 8. klasse i Norden. 

Skoleskydnigen

Der bliver trænet på livet løs op til den årlige Skoleskydning lige nu. Siden 1995 har Dansk Skoleidræt og DGI Skydning tilbudt elever på 5. klassetrin at deltage i en idrætsgren, der kræver færdigheder som koncentration og fokus.
Skoleskydning er en konkurrence, hvor både drenge og piger kæmper på lige fod og hvor omkring 8000 elever deltager. Der meldes om stigende interesse for skydning fra både forældre og skoler. Erfaringen har vist, at elever, der ikke har haft succes med andre idrætter, f.eks. boldspil og holdsport, ofte har succes med at skyde. Den koncentration eleverne opøver, kan også smitte af på undervisningen i de øvrige timer.
Op til den årlige Skoleskydning får eleverne mulighed for at træne og i løbet af november afvikles lokale turneringer. Herfra går de bedste 4-mandshold videre til en landsfinale i slutningen af november.

Lykkes det at komme i landsfinalen og blive blandt de fem bedste hold, er der pengepræmier til de bedste.

Håndbold- og fodboldturneringerne er i gang
Der er i efteråret også stor aktivitet på Dansk Skoleidræts skoleturneringer.

Lige nu er de første fodboldkampe i Skoleligaen fløjtet op og resultaterne begyndt at tikke ind på skoleligaen.dk.
Skoleligaen er håndbold- og fodboldturneringen for de skoler og uddannelssteder, der har disse idrætsgrene som et væsentligt element over hele skoleåret.

Resten af efteråret er der også kvalifikationskampe til DM i skolehåndbold i de lokale kredse, hvor vinderne skal findes i november. Skole DM i håndbold er for 8. klasser på skoler, der ikke har håndbold på skemaet hele året, som mange idrætsefterskoler har. Vinderne kvalificerer sig til det store DM-stævne, der afvikles i december i den nye Næstved Arena.