Debat: Bevægelse er mere end løb og sprællemænd

Af Finn Kristensen, formand i Dansk Skoleidræt, Mette With Hagensen, landsformand i Skole og Forældre og Silke Fogelberg, formand i Danske Skoleelever.

Eleverne vil have meget mere af det. Det vil forældrene også. Det er bevægelse i skolen, det handler om. Men spørger man eleverne, hvor meget de bevæger sig i løbet af hver skoledag, svarer de det samme som før skolereformen. Tal fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – viser, at 63 pct. af drengene vurderer, at de bevæger sig mindst 45 minutter. Når det gælder pigerne, er det kun lige knap halvdelen.

Blandt forældrene savner man også mere aktivitet. I Skole og Forældres nyeste undersøgelse blandt forældre i folkeskolen er det godt hver tredje, der er utilfreds med bevægelse i skolen, fordi der simpelthen er for lidt af den – eller fordi tiden bliver brugt på noget andet.

Procentdel stiger
Men hvad siger skolerne? En ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt og Trygfonden blandt 1.513 lærere og pædagoger viser, at i forhold til sidste skoleår er langt flere skoler nu kommet godt ud af startblokkene, når det gælder en mere aktiv skoledag. Hele 75 pct. vurderer, at deres skole opfylder kravet om 45 minutters daglig bevægelse. Sidste år på samme tid var tallet kun 49 pct.

Når oplevelsen er forskellig blandt henholdsvis elever, forældre og skolens personale, er det bl.a. et udtryk for, at der er brug for en bedre fælles forståelse af, hvad bevægelse i skolen er. For det er ikke kun aktiviteter, der giver høj puls og masser af sved på panden.

Motivationen styrkes
Når skolerne sætter bevægelse på skemaet, gør de det varieret og med forskellige formål for øje. Bevægelse kan bruges til at fremme sundhed, styrke læring, øge trivslen, fremme positive sociale relationer eller styrke motivation og læringsparathed.

Det har mange skoler allerede forstået. De arbejder målrettet med tabel-hop, stavelses-stratego, brain breaks og motoriske øvelser samt den obligatoriske idrætsundervisning, som også tæller med i den daglige bevægelse.

Derfor er det vigtigt, at både skoler, skolebestyrelser og elevråd arbejder sammen for at anskueliggøre, hvad bevægelse i skolen er og kan være. Den enkelte skole kan sammen med skolebestyrelsen sætte bevægelse på dagsordenen til forældremøder, hvor man med konkrete eksempler fra dagligdagen kan vise og fortælle, hvordan og hvorfor eleverne skal bruge kroppen.

En synlig bevægelseskultur
Skolerne skal være mere opmærksomme på at skabe en synlig bevægelseskultur ved fx at bruge fællesrum, gangarealer og skolegården til bevægelse – eller ved at tælle dagens aktive minutter sammen på tavlen. Her kan elevrådene spille en central rolle som gode ambassadører for en aktiv skoledag. Især på de ældste årgange, hvor det kan knibe med entusiasmen, når det handler om at løfte bagdelen fra stolesædet.

Erfaringerne viser, at skolerne oplever en bedre kvalitet i bevægelsen, hvis skolens ledelse i samarbejde med både lærere, pædagoger, elever og forældre får fastlagt gode strukturerede tiltag. Så lad os få gang i dialogen. Varieret bevægelse, der begejstrer eleverne, er afgørende for, om eleverne lærer mere og trives bedre.

Hvad mener du? Gå til jp.dk for at deltage i debatten.