Idrætslærernes Forum 2016 åbner


27. oktober 2016

Gode kolleger kæmpede side om side - hårdt og helt uden smerte ved den fælles opvarmning på Idrætslærernes Forum 2016. James Stunt stod i spidsen for åbningseventen, hvor pulsen kom op, smilet kom frem, og slagteknikkerne blev testet.

Idrætsundervisere fra hele landet var mødt op fra morgenstunden i Vingsted Centret nær Vejle. Se billederne fra åbningseventen ved Idrætslærernes Forum nederst i denne nyhed.

Det er tiende gang, at DIF, DGI og Dansk Skoleidræt arrangerer Idrætslærernes Forum. I år er konferencen en del af Bevæg dig for livet. Et partnerskab, som rummer visionen om, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening.

- Og den vision starter i skolen, understregede Martin Gertz fra Dansk Skoleidræt i sin åbningstale.

Læs mere om Bevæg dig for livet og tankerne bag.

Masser af input

Også Annette Vilhelmsen fra DGI's hovedbestyrelse og Tine Teilmann fra DIF's bestyrelse bød velkommen til deltagerne, der de næste to dage skal blive klogere på alt fra parkour til den åbne skole ved en række teoretiske og praktiske workshops.

Ved konferencen deltager også en række udbydere af materialer til idrætsfaget, og aftenen byder på fest og mulighed for at udveksle erfaringer.  

Fremover vil Idrætslærernes Forum finde sted hvert år, og allerede i 2017 får endnu flere interesserede mulighed for at være med.

Skal du være med næste år? Læs mere om Idrætslærernes Forum, tilmelding mm.

<Macro: (,)>