Skole DM - husk tilmelding


21. oktober 2016

Høvdingebold, fodbold, atletik, håndbold, basket og volley. Der er lige nu chance for at deltage i de indledende kredsstævner og kvalificere sig til Danmarksmesterskaberne, som finder sted i første halvår af 2017. 

Hvad dyster klasserne i?
Skole DM er for 5.-9. årgang. Der dystes på de forskellige årgange i:

5. klasse: Høvdingebold (for klassehold)
6. klasse: Fodbold
7. klasse: Atletik
8. klasse: Håndbold og basketball
9. klasse: Volleyball

Hvem kan være med?
Skole DM er kun for skoler, hvor DM disciplinen ikke er et væsentligt omdrejningspunkt for elevernes hverdag. Skoler, der har idrætslinjer med særlig fokus på den pågældende disciplin henvises til Dansk Skoleidræts andre turneringer. For at deltage i Skole DM skal skolen være medlem af en af Dansk Skoleidræts kredse.  

Hvad skal du gøre?
Find din lokale kreds, og tjek aktivitetsoversigten og tilmeldingsfrister. Du finder let din kreds her.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte din lokale kreds eller Dansk Skoleidræts stævnekoordinator Christian Pedersen på mobil 2060 3057 eller mail: cpe@skoleidraet.dk

Du kan også læse mere om turneringer, regler for holdsammensætning med mere på Dansk Skoleidræts hjemmeside under punktet turneringer.