Elever dyster sig til fællesskab på tværs af krig og kultur

- Are you ready? Dance like a smiling turtle cleaning windows!

Sådan lyder det fra den energiske instruktør på storskærmen. Eleverne i 3. klasse fyrer den af og kommer med deres bud på, hvordan en smilende skildpadde, der pudser vinduer ser ud. De er i gang med den månedlige danseudfordring, der denne gang har tema om dyr i havet. Og måske de giver den lidt ekstra gas til netop dette tema, fordi de selv er på holdet ”Joyful Jellyfish Jack” – oversat til et lidt mindre fangende dansk ”Jack, den glade vandmand”.

Dansk Skoleidræt har æren af at overrække dem deres officielle holdplakat, da vi er på visit i forbi Herlufmagle, hvor Tybjerg Privatskole ligger. På plakaten er der billeder af både den danske, ukrainske og den polske klasse. Under klassebillederne fremgår navne på eleverne og deres yndlingsaktivitet- og dyr. Holdets emblem pryder også i hjørnet. Emblemet viser tre vandmænd, der hver især er indsendt af de tre klasser. Den danske klasse har forud for indsendelsen lavet en tegnekonkurrence og efterfølgende valgt en vinder ved at afgive stemmer.

Læring og nye perspektiver

Over det seneste lille halve år har klassen deltaget i Active Sister Schools, der blev skudt i gang med en online udtrækningsceremoni, hvor klasser fra de tre lande blev sammensat som hold. 3. klasse har efterfølgende haft online kontakt med deres holdkammerater og hver måned løst en udfordring, der fx har lært dem om ukrainsk og polsk mad og sprog.

- Jeg vidste ikke ret meget om de to lande, inden det her forløb. Men nu ved jeg meget mere. Jeg kan fx sige nogle ord på deres sprog, siger Victoria Müller, der er elev i klassen.

Lærer Kristian Predic var ikke i tvivl, da han fik opslaget om projektet.

- Det var ret impulsivt, at jeg meldte os til. Jeg tænkte, at det her, det er bare for godt, siger han og fortsætter:

- Eleverne er meget nysgerrige på de andre klasser, og jeg tror også, at det er rigtig sundt for dem. Det er godt at komme lidt væk fra navlepilleri og få lidt mere udsyn. Selvom de kun går i tredje klasse, kan vi sagtens vende blikket lidt ud, så længe vi stadig holder os til, at det handler om leg og fællesskab, siger han.

Fællesskab i fokus

Udfordringerne og legene i Active Sister Schools tager udgangspunkt i de tre landes kendetegn. Man lærer fx at lave lege, der er populære i de respektive lande – i 3. klasse blev legen ”Kachka, kachka, huska” efterspurgt. Det er den ukrainske version af ”Banke bøf”, og eleverne udtaler navnet på legen til perfektion.

- Materialerne har fungeret rigtig godt, det har været kreativt og meget let at indgå i. Vi ville gerne have været endnu mere i kontakt med vores venner fra Polen og Ukraine, men der er selvfølgelig meget praktik omkring det, siger Kristian Predic.

Klassen har selv taget initiativer, udover de faste aktiviteter der er lagt op til i projektet – fx et ”god jul”-online opkald.

- Det her med fællesskab fylder meget hos os, og det var også derfor, at jeg tilmeldte os. Vi drømmer om at tage den endnu længere, end der hvor vi er i dag – at blive pennevenner eller måske endda at kunne få besøg af klasserne en dag. Jeg lægger hjertens gerne hjem eller skole til. Det kunne være fedt, hvis vi kunne holde vores nye relationer kørende, siger han og fortsætter:

- Jeg har også selv haft kontakt til den polske lærer. Vi har skrevet lidt på mail og hørt, hvordan det gik ved hinanden. Jeg har lært lidt om deres pausetider og ferier, som er helt anderledes end vores fx – så jeg har også fået lidt nye relationer.

Svære snakke i børnehøjde

Hele idéen til projektet udsprang af et ønske om at ville skabe et lysglimt og en positiv pause fra de svære omstændigheder, som børnene i Ukraine befinder sig i. Derfor er det naturligt, at der også er blevet talt en smule om krig i 3. klasse på Tybjerg Privatskole.

- Vi har snakket om, at der er nogle, der går i skole lige som os – og så er der andre, der får undervisning hjemme, fordi der er en risiko for, at der kan falde en bombe på deres skole. Jeg har prøvet at finde en balance i at kunne tale med børnene om det, men uden at de skulle blive presset på deres følelser, siger Kristian Predic.

Han fortæller, at de kun er blevet mødt af glade og positive elever, når de har været i kontakt med de ukrainske børn online.

- Det har været vigtigt for mine elever at se alle de smilende ansigter. Havde det været ældre elever, havde vi måske kunne fornemme det mere. Men 8-9-årige er først og fremmest børn, og så børn ramt af krig sekundært, siger han.