Ny forskning siger det igen: Bevægelse fremmer trivsel og læring

Folkeskolereformens krav om, at alle elever i gennemsnit skal have 45 minutters bevægelse om dagen, er gavnligt for eleverne på adskillige parametre. Det har forskningsresultater underbygget gang på gang de senere år, og nu er Undervisningsministeriet så selv ude med samme melding.
Siden foråret 2014 har ca. 900 skoleledere, mere end 3.000 lærere og pædagoger samt 20.000 elever besvaret og beskrevet deres skoledag i det såkaldte Følgeforskningspanel til folkeskolereformen. Tre analyser fra SFI og KORA giver på baggrund af de mange besvarelser et foreløbigt bud på, hvilken forskel skoleledelsen og undervisningen gør for elevernes læring, trivsel, faglige deltagelse og interesse.

De offentliggjorte resultater kaldes en ”første mellemtid” på reformens resultater, og de viser, at der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er kommet med implementeringen af de forskellige elementer. Men dykker man ned i resultaterne omkring betydningen af mere motion og bevægelse, ser det lyst ud, da det vurderes at have en positiv effekt på elevernes faglige resultater og trivsel.
- Der er gode takter, der bør fremhæves. Eksempelvis er der tegn på, at elevernes faglige interesse er øget, og at bevægelse kan have en positiv effekt, siger undervisningsminister Merete Riisager til uvm.dk.
I undersøgelsen hedder det sig bl.a., at ”Effektundersøgelsen viser en positiv sammenhæng mellem brug af motion og bevægelse i undervisningen og elevernes faglige og generelle trivsel samt elevernes læring i 6. klasse. Motion og bevægelse er således klart det reformelement, der på nuværende tidspunkt viser klarest sammenhæng med elevernes læring.”

Udvalgte elementer vedrørende motion og bevægelse:

• Lærerne og pædagogerne er positive overfor at bruge motion og bevægelse, men de har behov for at få mere viden om brugen af motion og bevægelse i forhold til udskolingselever.
• En rapport offentliggjort i november 2016 viser, at lærernes inddragelse af motion og bevægelse mindst én gang om ugen er steget fra 58 pct. i 2014 til 72 pct. i 2016.
• En rapport offentliggjort i november 2016 viser, at pædagogerne havde fået flere opgaver med motion og bevægelse i skolen. Bl.a. viste rapporten, at 87 pct. af pædagogerne i 2016 havde opgaver med at gennemføre aktiviteter med bevægelse, mens det i 2014 gjaldt for 69 pct.

Det er en del af den politiske aftale om folkeskolereformen, at reformen skal følges tæt i form af blandt andet en række forskningsrapporter frem til foråret 2020, hvor undervisningsministeren skal give en redegørelse til Folketinget.

Læs mere i undersøgelsen "En længere og mere varieret skoledag - Implementerings- og effektundersøgelse".