Skolebestyrelser får hjælp til at prioritere bevægelse

Skolebestyrelser får hjælp til at prioritere bevægelse

Dansk Skoleidræt og DGI har i samarbejde med Skole og Forældre formuleret et princip for skolernes arbejde med motion og bevægelse. Det skal give landets skolebestyrelser en håndsrækning til at udstikke rammer for området.

Danske skoleelevers sundhed, læring og trivsel skal fremmes gennem motion, leg og bevægelse.
Sådan lyder formålet bag et nyt princip for skolernes arbejde med motion og bevægelse, som Dansk Skoleidræt og DGI har formuleret i samarbejde med forældreorganisationen Skole og Forældre.
Det er skolebestyrelserne, som i folkeskoleloven er udpeget til at fastsætte principper for skolernes virksomhed. Et princip er i den sammenhæng et sæt grundlæggende retningslinjer for, hvilken retning, skolen skal bevæge sig i på et bestemt område – og altså også hvordan hver enkelt skole arbejder med bevægelse. Det arbejde har parterne bag det nye princip ønsket at understøtte ved at udforme et dokument, som nu bliver tilgængeligt i skolebestyrelsernes værktøjskasse - til inspiration og brug for lokale tilpasninger, når den enkelte skole formulerer egne rammer og visioner inden for bevægelse.

- Princippet sætter ord på både skolens og forældrenes ansvar. Målet er, at alle elever skal have adgang til oplevelser, læring og viden, der giver forståelse for værdien af livslang fysisk aktivitet og for den positive virkning, oplevelser med bevægelse har på selvtillid og selvværd, siger Niels Grinderslev, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

Konkret siger princippet eksempelvis, at ”Skolen tilstræber at arbejde struktureret og udviklingsorienteret med motion og bevægelse i alle former for undervisning, i skolefritidsordningen og i pauser og frikvarterer”. Ligesom princippet også formulerer intensioner, der omhandler kompetenceudvikling af skolens medarbejdere inden for bevægelse, og at skolen tilstræber, at det fysiske miljø inspirerer til motion og bevægelse. På samme vis formulerer princippet, at forældrene bakker op om skolens arbejde med motion og bevægelse, og at de så vidt muligt tænker det ind i den daglige transport til og fra skole.

- Princippet skal medvirke til, at skolerne prioriterer bevægelse, og at arbejdet får en retning og et kvalitetsløft, siger Niels Grinderslev.

Tager bevægelse alvorligt
Hos Skole og Forældre handler princippet om, at skolerne med dette i hånden kan sende et signal både indad- og udadtil.

- Ved at indføre princippet kan man som skole vise, at man tager bevægelse alvorligt. Bevægelse er vigtigt i forhold til blandt andet læring og trivsel, og så er der et kropsligt element af dannelsesbegrebet, som er ligeså vigtigt og naturligt at italesætte som andre typer dannelse, siger Mette With Hagensen, formand i Skole og Forældre.

Princippet skal som udgangspunkt ligge i forlængelse af den enkelte skoles allerede vedtagne værdisæt - og i forlængelse af folkeskolelovens ord om, at alle elever i gennemsnit skal have 45 minutters bevægelse om dagen.

- Det er ikke alle skoler, der har fået indført de 45 minutters bevægelse med lige stor succes. Men det her princip kan forhåbentlig betyde, at man får bevægelse sat på dagsordenen. Når princippet i en lokal udgave er vedtaget på den enkelte skole, skal det omsættes til hverdag. Det er skolelederens opgave at folde princippet ud – og skolebestyrelsernes opgave at føre tilsyn med det, siger Mette With Hagensen.

Det nye princip har været i høring hos Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, BUPL, Danske Skoleelever, DIF og Børne- og Kulturchefforeningen.